Året 2021 set fra en enkeltpersonsvirksomhed

“Nå, har du haft travlt?”

Sådan er folk så søde at spørge til min virksomhed. Og selvom jeg er træt af travlhedskulturen, så må jeg bare sige: Ja, for hunde!

Der er ingen tvivl om at 2021 har været et år med opsving. Det er som om alle har tænkt: Lad os skynde os at få noget lavet, man ved aldrig, hvor længe vi har et åbent samfund.

Så tak til alle nye og gamle samarbejdspartnere, der har givet den gas i år.
Det har været så fedt.

Og her er så min årsberetning. Den falder i fem dele:

1. Året i bløde linier

2. Den faglige del

3. Den personlige del

4. Den forretningsmæssig del

5. Ønsker for 2022

Året i bløde linier

Året 2021 føltes sådan her:

Efter et lidt hårdt 2020, så lovede det nye år ganske enkelt fabelagtigt. Noget af det bedste jeg ved, er projekter i parløb med andre selvstændige eller bureauer - og det fik jeg. Det betyder, at man kan tage større og mere krævende opgaver, og at der er fælles faglig udvikling undervejs.

Da jeg kom til sommerferien, tænkte jeg - hep og hurra, det kører da. I en sådan grad, at jeg igen begyndte at afsøge mulige efteruddannelser (en søgning jeg har haft gang i de sidste 3-4 år). Og ganske spontant kastede jeg mig ud på dybt vand med en master-uddannelse.

Og så fik jeg ellers kam til mit hår. Jeg havde sagt ja til en række ny-oprettede kurser på DMJX - men regnede ikke med, at de alle fik tilmeldingerne nok. Men de gjorde de. Og så var det ellers fuld skrue hele efteråret til jeg må erkende, at jeg ramte en rød “av”-fase, hvor jeg simpelthen havde mere end jeg kunne gabe over. At jeg skulle til eksamen selv, var en større pres-faktor end jeg havde regnet med.

Året sluttede med fødsel og død i den nære familie, men også en god andel julefred. Selvom december er så utrolig kort.

Den faglige del: Genbrug & investering

Faglig bæredygtighed, er der mon noget der hedder det? Grøn genanvendelse af slides?

Det er der nok ikke, men jeg er begyndt at blive bevidst om, hvor jeg skal fortsætte udviklingen og hvor jeg skal holde igen - så der er plads til nye faglige investeringer.

Et eksempel: Sammen med forbundet Kultur og Information har jeg udviklet et kursus i Social Media Management, skræddersyet til deres medlemmer. Niels Bergmann, der er fagansvarlig, og jeg har lagt en del forarbejde i det og grundig evaluering efter første runde.
Og nu fungerer det. Ret godt.

Min normale måde at arbejde på med andre kurser er at blive ved at tage sektioner ud og ind, flytte om på ting, tage nye gæster ind osv. 

Men her er læringen: Genbrug er guld. Slut med bessermachen. Og når man ikke hele tiden skal røre i gryden, så er der plads til nye retter - som en efteruddannelse til mig selv!

Den vilde investering i faglig nysgerrighed: Master i Efterretning & Cyber Studier

Når jeg fortæller at jeg er begyndt på en master i Efterretning & Cyber Studier, så er den første reaktion ofte: “Hvor vildt!”. 

Og to sekunder senere: “Hvad skal du bruge det til?”

Det er et rimeligt spørgsmål. Jeg havde først tænkt mig at tage en bestyrelsesuddannelse, da jeg har sagt ja til en bestyrelsespost hos bureauet Copus, samt et par advisory board-roller. Men efter at have læst et par bøger om emnet, sat mig ind i det formelle og i det hele taget bare være gået i gang - så synes jeg, at en bestyrelsesuddannelse godt kunne vente.

Det korte svar på, hvad jeg skal bruge uddannelsen til er, at det ved jeg ikke rigtig.

Uddannelsen ligger dog ret godt i forlængelse af det arbejde jeg laver om trolling, digital chikane, mis/desinformation og digital organisering af angreb på virksomheder.

Jeg ser uddannelsen som en indføring i det, der kommer efter det, jeg plejer at rådgive om - og sætter mig i stand til at tage projekterne et skridt videre.

Jeg kommer dog ikke til at beskæftige mig med cybersikkerhed som arbejdsområde. Jeg går mere efter efterretningsanalyse og -metode, og efter de strategiske og taktiske overvejelser, der er i feltet.

Uddannelsen er mest baseret på, at kursisterne arbejder med efterretning på nationalt eller internationalt niveau. Men der er masser af vinkler ind i det private erhvervsliv - og vi er da også en lille håndfuld civile kursister, der kan sparre med hinanden.

Det er den vildeste faglige fest at tage fat på et samfundsvidenskabeligt fag, sammen med mennesker med en så anderledes baggrund end min. Deres anekdoter ganske enkelt anderledes end de, der kommer fra kommunikationsverdenen.

Jeg har allerede været til den første tre-døgns eksamen, og burde skrive på nummer to eksamen lige nu. At have læsegruppen igen, pensum igen, forberedelser og forelæsninger igen er ganske enkelt det bedste ved mit år.

Og så giver det atter en fornyet respekt for de kursister, jeg selv underviser - det er sgu hårdt at skrive opgaver mens man også har et arbejde.

Investeringen i bogen “Når mennesker er medier”

Jer, der i sin tid blev interviewet til bogen må være ved at være lidt utålmodige. Men nu er der håb!

For jeg har investeret i noget herligt i forhold til bogen: En makker!

Henriette Rald har sagt ja til at skrive bogen sammen med mig - og jeg erkender, at jeg er bedst skrivende sammen med andre. Jeg bliver ganske enkelt motiveret af samarbejdet, og ikke af at sidde på mit lønkammer alene.

Så i 2022 - I TYVE-TOOGTYVE - bliver året, hvor den bog kommer. Jeg sværger!

Her er et ikke særligt opstillet billede af Henriette og jeg, der arbejder på bogen.

Den personlige del: Geografisk afgrænsning & av-fasen

Jeg har tidligere mærket av-fasen lidt i min virksomhed.

Jeg har med mig fra tidligere job, at ingen opgave er for lille og jeg er ikke for fin til noget. Jeg mener også, at alle har ret til god kommunikationsrådgivning.

Det har dog lidt konsekvenser at have det sådan - f.eks. at jeg siger ja til opgaver, uanset hvor de er geografisk. Og det har de seneste år været fantastisk at komme land og rige rundt - det giver en faglig elasticitet, synes jeg. Fungerer de kommunikationsmodeller, der er lavet til store eller mellemstore virksomheder også, når man kommer ud til en lille forening? Det er givende at prøve at finde ud af det.

Jeg har dog den udfordring, at jeg ikke har kørekort (og ikke ønsker mig et) og, at jeg helst ikke vil flyve. Desuden bliver jeg køresyg, hvis jeg arbejder i toget. Så jeg er, med andre ord, en svagpisser til at rejse.

Derfor er jeg begyndt at sige nej tak til at byde på opgaver, der kræver meget rejsetid, selvom det gør ondt i det faglige hjerte (køresygemaven er dog mild & glad). Heldigvis har jeg mange med-selvstændige, jeg kan sende de jyske opgaver til, og således er Nadia Nikolejeva en af mine faste jyske aftagere - tak for altid at gribe den, Nadia.

Når av-fasen rammer, så ring til en ven (og mor)

Jeg er, som så mange andre, lidt sen til at erkende av-fasen, men når jeg først er der, så skynder jeg mig at ringe til en ven. Faktisk til alle venner. Og min mor.

Så tak til alle jer, der har hjulpet mig med at prioritere lister, komponere mails og tale mig igennem av-fasen. Og til min mor, for at komme over og holde skansen på hjemmefronten, mens jeg freakede ud over min først tre-døgns eksamen i snart 20 år. Nu ved jeg, at det ikke er så slemt - og lover at planlægge bedre til den næste.

Anekdote-problemet

En udfordring, der virkelig vokser for mig, er anekdote-problemet.

Jeg underviser meget, og der er nogle modeller, jeg bruger ofte. F.eks. ZMOT, Haugs værditrappe, mit eget gavebarometer & STEPPS-modellen. Og til mit arbejde med det, hører en række anekdoter.

Min hukommelse er åbenbart sådan indrettet, at når jeg ser modellen, så kan jeg huske, at jeg har fortalt anekdoten. Men ikke til hvem!

Så jeg lever i evig skræk for at blive sådan en, der kun har tre røverhistorier hun fortæller igen og igen. Det er blevet så slemt, at jeg er begyndt at spørge mine kursister: “Har jeg fortalt den med Bob Dylan-pladen?”

Og håber at de er flinke nok til at sige til, når jeg gentager mig selv. (Det er de heldigvis).

Jeg har hørt fra undervisere og tv-værter, at der åbenbart er den type udfordringer, der går igen. F.eks. at gå i stå på skærmen og ikke kunne huske et eneste navn på dem i studiet, selvom man godt VED hvad de hedder. Eller skrækken for altid at undervise i det samme outfit.

Men, altså. Anekdote-problemet. Hvad søren skal jeg gøre ved det?

Jeg har spurgt omkring mig, men ikke fundet guldsvaret - selv mine netværksgrupper trak en blank.

“Den personlige vinkel på den faglige udfordring”

… sådan hedder mantraet for et af mine favorit-netværksgrupper. Jeg elsker de netværksgrupper jeg er i, ganske enkelt. Det er mine ekstra-ekstra kolleger.

Jeg har dog alligevel ryddet lidt op i grupperne, da det var ved at være lidt for meget. Og fordi nogle af dem overlappede i formål. Jeg fungerer bedst i mindre grupper, hvor tilliden bliver høj, og hvor man netop kan blande det personlige og faglige, uden at det bliver privat.

Jeg mangler dog en netværksgruppe: En med personer, der ikke har en didaktisk uddannelse, og som interesserer sig for didaktik på diplomuddannelser og lignende. Der er masser af materiale skrevet om voksen-didaktik, men jeg mangler noget der er fokuseret på efteruddannelse af voksne med en lang eller mellemlang uddannelse. Så, ønske hermed sendt af sted!

Den forretningsmæssige del: Tre ben at gå på

Omdrejningspunktet i forretningen Katrine Thielke har længe været direkte digital kommunikation.

Direkte, fordi meget af det jeg laver handler om dialogisk kommunikation - indhold til sociale medier, adfærdskommunikation og community management.

Digital, fordi - ja, sociale medier. Men også fordi min baggrund er i Informationsvidenskab, og fordi jeg stadig bærer rundt på en skabs-UX’er, der elsker at komponere landingpages.

Kommunikation, fordi det ikke er markedsføring, men de kommunikative discipliner som kampagne, intern/ekstern kommunikation, lederkommunikation og forandringer med kommunikation som driver eller redskab.

Min forretning har igennem de sidste år konsolideret sig til at bestå af tre ben:

1. Rådgivning & produktion

2. Undervisning

3. Bøger & foredrag

De tre dele spiller fantastisk godt sammen. De giver hinanden energi, input og legitimitet.

Sammen med foredragene kan man sætte “medie-optrædender”, og der var højdepunktet helt klart da jeg var i Ultra Nyt om trolling.

Her er min søns sms i den anledning:

Den kommer jeg nok til at lune mig ved længe.

(Bemærk boomer-brugen af emojies…Jeg har besluttet, at jeg vil stå ved det)

Uændret strategi

Jeg har længe kørt med et mantra, der hedder mange bække små gør stor å. Det fungerer godt for mig og mine kunder, at jeg kommer omkring i markedet, da jeg så kan bære en del viden rundt, som alle får glæde af.

De mange bække små kan godt ind imellem give mig lidt kapacitetsproblemer, da jeg skifter mellem mange opgaver igennem en uge, og at der ikke er den samme rentabilitet i små opgaver. 

Sagen er dog, at jeg virkelig elsker det! Jeg elsker at komme rundt. Som skrevet ovenfor, vil jeg nu holde meget igen med bækkene i Jylland, da transport trækker tænder ud for mig - men jeg vil holde fast på variationen man får, når man også tager små opgaver.

Så, strategien er uændret. Du kan købe faglig rådgivning og produktion af direkte digital kommunikation i min biks - som foredrag, undervisning, rådgivning, retainer eller produktion. Med nye sær-produkter i digitale kriser & shitstorms.

Hvad så med tallene, Katrine?

Sidste år var min årsberetning særdeles talbaseret - fordi det var et år der føltes særligt, men heldigvis ikke var så slemt som det føltes.

I år har den afrapportering ikke været i fokus - men jeg laver naturligvis den interne analyse alligevel. For overblikkets skyld er her den ikke-akkumulerede omsætning (kun egne timer). 

Alt ligger over 2020 - ikke så sært. Men faktisk også over 2019. 

Det er, med andre ord, er fantastisk år - også derfor jeg kan investere så meget i en egenbetalt Master-uddannelse. Jeg glæder mig til de kommende semestre i 2022.

Der er meget at glæde sig til - så jeg vil runde af med en tegning af, hvordan jeg ønsker mig at året går.

Ønsker for 2022

Jeg tror måske det er mere en drøm end et realistisk ønske.

Men jeg gad så godt at arbejdet var bedre fordelt ud over mit år - sådan at omsætningen lå ligeligt på hver sin side af sommerferien. Jeg arbejder på det, men jeg kan jo ikke påvirke den generelle tendens, der er til at fjerde kvartal bare altid er mere travlt.

Det jeg har indflydelse på er, at jeg ønsker mig at min og Henriettes bog er færdig i tide til, at vi kan holde bogreception til sommer! Bogreceptioner er en faglig fest - flere af dem.

Og at jeg bliver god til at holde laaaang ferie, så jeg kan tanke op fra den energi til andet halvår. Jeg holder som regel 3 ugers urørlig ferie med min søn, men jeg kunne være bedre til lige at snuppe en uge helt alene med mig selv. Dét gad jeg godt.

Og så ser jeg oprigtigt frem til de næste to semestre på min master. Måske finder jeg ud af hvad jeg skal med det. Men det er mindre vigtigt end den faglige proces.

Godt nytår! Og tak for at læse med så langt.