Til journalister

 
 

Jeg stiller gerne op som kilde, når historien handler om, hvordan mennesker og organisationer kommunikerer og konflikter på nettet. Jeg kan bidrage med citater, baggrund, en hurtig vurdering af en sag eller deltagelse i radio, tv og podcast.

Det kan du ringe til mig om

  • Trolling, hetz og den svære debat. Hvorfor tråde eksploderer, hvem der kommenterer hvad, og hvad man kan gøre ved det.

  • Community management og moderation. Hvordan Facebookgrupper, kommuner, medier og virksomheder holder et trygt rum for debat, og hvor grænsen for sletning går.

  • Smædekampagner og påvirkning. Koordinerede angreb på personer og organisationer, kommunikationskrig og misinformation set fra den, der bliver ramt.

  • Influenter og creators. Forskellen på influencere, creators og UGC, og hvad det betyder for brands og forbrugere.

  • Troværdighed og AI i kommunikation. Hvad der sker med tilliden, når pæn tekst og flotte billeder kan laves af alle.

Hvem er jeg

Jeg har arbejdet med sociale medier og digital kommunikation i over 20 år. Jeg er cand.mag. i informationsvidenskab og har en master i Intelligence & Cyber Studies fra SDU og Forsvarsakademiet. Jeg er ekstern lektor på Københavns Universitet, hvor jeg underviser i strategisk kommunikation, og medforfatter til bøgerne Når tasterne taler, Kan trold tæmmes? og Influenter: når mennesker er medier. Til daglig er jeg VP Marketing & Communication i Idura.

Det udtaler jeg mig ikke om

Jeg vurderer ikke, om konkrete personer har overtrådt loven. Det er et spørgsmål til jurister. Spørgsmål om Idura, MitID og digital identitet går gennem Idura.

Sådan fanger du mig

Skriv til katrine@thielke.dk med emne, deadline og medie. Jeg svarer typisk samme dag. Jeg kan stille op på dansk og engelsk.

Pressefotos (kreditering i titlen på billedet) >