Efter at jeg medvirkede i et par artikler og udsendelser i TV2s tema om hadbeskeder, har jeg fået en del spørgsmål fra skoleelever og andre under uddannelse, som skriver opgave om emnet.

Da en del af spørgsmålene går igen, har jeg lavet denne lille FAQ, som jeg håber I kan bruge. Skriv til mig, hvis der er spørgsmål der skal tilføjes.

Har du et bud på hvorfor folk bliver mere og mere grove på de sociale medier?

Vi har ikke tal, der direkte viser, at brugerne på sociale medier bliver mere og mere grove. Men en undersøgelse viser, at vi som brugere ser, at andre bliver udsat for grove verbale angreb, og vi synes at tonen er for hård.

Der er mere fokus på grov adfærd på sociale medier nu end tidligere. For blot et par år siden blev det opfattet som noget man måtte tåle, hvis man var online. Nu kommer det frem i lyset, hvor udbredt, ubehageligt og problematisk det er.

Så, hvorfor er der mennesker der er grove på sociale medier?

I forhold til det, vi kalder troldeadfærd, dvs. onlineadfærd, der har til formål at chikanere, afspore samtaler, intimidere og true personer eller gruppe, så er der fire motivationstyper:

Idealisme. Man har et projekt, og målet helliger midlet. Man tænker at det er ok at være grov, for at opnå det man ønsker, fordi det projekt er “rigtigt”
Egoisme. Man føler, at man har indflydelse, når man er grov - det giver status i nogle grupper
Sadisme. Man kan lide at provokere andre, og gøre andre ondt
Tankeløshed. Man bliver grebet af en stemning - “ja, det er også for dårligt!” - og pludselig har man skrevet noget, man aldrig ville sige ansigt til ansigt

Når samfundet er under pres, som det har været under Covid-19, så trives de motiver. Det samme gælder når grupper af mennesker er pressede, føler sig fremmedgjort eller sat uden for indflydelse.

Hvordan vil du definere en hadbesked?

Hadbeskeder er en form for chikane.

Det er beskeder i indbakken eller som kommentarer, der ondskabsfulde, intimiderende eller truende. En hadbesked indeholder ofte nedladende sprog, det kan være i form af f.eks. racistiske, sexistiske eller ablistiske udsagn.

UN definerer hadetale og hadebeskeder således:

“… any kind of communication in speech, writing or behaviour, that attacks or uses pejorative or discriminatory language with reference to a person or a group on the basis of who they are, in other words, based on their religion, ethnicity, nationality, race, colour, descent, gender or other identity factor.“

Hvor synes du grænsen går i forhold til hadbeskeder?

Det er nemt at svare på. Hadbeskeder skal ikke tolereres. Når det er en hadbesked, er grænsen nået og overskredet.

Hvordan tror du det påvirker en psykisk at modtage en hadbesked?

Jeg tror og ved, at det påvirker en psykisk at modtage en hadbesked. Man bliver ked af det, vred, opgivende, bange eller noget helt andet.

Hadbeskeder kan mærkes, uanset hvor stærk man er.

Hvis man over længere tid har fået hadebeskeder, kan man godt vænne sig til det. Man kan lære at lade hadbeskederne fylde mindre.

Hos de fleste vil hadbeskederne på et tidspunkt føre til ændret adfærd. Man dropper sociale medier, får hemmelig adresse og telefonnummer. Hvis man blive bedt om at udtale sig til medierne, siger man nej tak, fordi man ikke orker beskederne bagefter.

Store mængder hadbeskeder påvirker den enkeltes ytringsfrihed - man tør ikke ytre sig, fordi man er bange for at blive truet, hvis man gør.

Hvad tror du man kan gøre for at stoppe hadbeskeder?

Der er mange ting at gøre!

Det skal være nemmere at få fjernet hadtale, chikane og trusler fra sociale medier
Der skal være flere muligheder for at få hælp fra skole, arbejdsplads eller andre organisationer man er en del af - f.eks. i form af intervention, hvis man bliver chikaneret på baggrund af sit arbejde
Vi skal have bedre rollemodeller i vores politikere og hos vores medier. De er ikke altid de bedste til at holde den god tone, når vi ser dem i debatter og ser deres citater i medierne
Vi skal have bedre moderation på alle sider, i alle grupper, på alle profiler. Vi skal tage ansvar for at holde styr på vores egne digitale rum, og vise, at hadetale og digital chikane ikke er accepteret
Vi skal gribe ind - som enkeltpersoner - når vi ser nogen vi kender gå over stregen! Vi lærer at gribe ind når nogen bliver mobbet i skolegården og på arbejdspladsen. Vi ved vi skal ringe efter politiet, når vi ser nogen på gaden få bank. Vi skal også gribe ind, når vi ser hadetale online

Hvad får brugerne selv ud af at skrive noget grimt?

Alle, der skriver noget online, har en grund. Ofte synes de selv, at det er en god grund.

De føler at de skal sige sandheden om eller til nogen.

De synes det er sjovt eller fedt at få en reaktion - også selvom den er negativ. De føler sig stærke eller indflydelsesrige, når de skriver en hadbesked (som de ikke selv opfatter som en hadbesked).

De har det mentalt dårligt, og lader det gå ud over andre. De føler afmagt, angst, er ulykkelige - men er ikke selv bevidste om det.

Der er mange grunde. Rigtig mange!

Og mange af dem er ikke bevidste om, hvordan det bliver modtaget. Mange af dem tror faktisk ikke, at der der nogen der ser hvad de skriver.

Hvordan kan man få hjælp? Du kan jo ikke bare lige komme væk når det er digitalt.

Alt efter hvor slemt det står til, plejer jeg at give disse fem råd:

Kald det! Det betyder, at personen skal vide, at det ikke er i orden. Fortæl den der skriver, at du godt ved, hvad de har gang i. Skriv; ’Jeg ved, at du troller, og jeg ser, hvad du gør’
Undersøg det! Stil spørgsmål til den, der troller. Det bedste forsvar er tit et spørgsmål. Hvis personen for eksempel skriver at du er en korrupt kælling, så spørg hvad det er, der overbeviste personen om, at det er sandt. Vær den rationelle detektiv - find ud af hvad personen i virkeligheden mener
Sig det! Husk, at du aldrig er alene. Det kan være svært at vide, hvad du skal gøre, men bare at få det sagt kan være en god hjælp. Så står du nemlig ikke alene med dit forsvar. Du kan dele det med nogen der kan hjælpe med at vurdere, hvad du kan gøre
Meld det! Nogle udsagn kan være så grove, at det faktisk er ulovligt, og så kan man melde det til politiet og til platformen. Det kan for eksempel være trusler eller racistiske beskeder
Støt op! Det betyder, at du skal støtte op om den, der bliver trollet. Eller hvis du selv bliver trollet, så bed andre om at støtte dig

Det allervigtigste er at gøre noget!

Og så kan det faktisk godt være, at du skal bede nogen om at overtage din telefon i nogle dage. Lad en ven slette notifikationer og beskeder i indbakken. Du skal ikke selv se dem. De er svære at glemme!

Kommer hadbeskederne i kommentartråden, så luk for den.

Hvad tænker du om ideen om at starte en kampagne mod hadebeskeder?

Det bliver ikke en kampagne, der gør forskellen.
Det bliver alt det du og jeg, og samfundets politikere, meningsdannere og medier gør.

Hvis der skal en kampagne til for at huske os på det, så fint. Men vi skal gerne have det indarbejdet som noget vi gør helt naturligt: Sig fra, når du ser en hadbesked. Ikke kun dem der kommer til dig - ligeså meget de, du ser komme til andre.

Gode kilder om emnet

Stop Chikane er et initiativ fra Dansk Kvindesamfund. De har et site, og er også på Facebook og Instagram.

Cybernauternes blog har artikler om nogle af de mere stærke emner fra den mørke side af nettet. det er god læsning!

Læs også deres rapport “Under indflydelse” om ekstreme online fællesskaber.

Digital Ansvar har en god guide til dig, der er udsat for digitale krænkelser og digital vold.

Se Dansk Ungdoms Fællesråds anbefalinger til at deltage i debatten online >

Analyse & Tal har lavet en rapport der viser omfanget af angreb på politikere og mediers Facebook-sider.

Lyt: derfor skal du blande dig, når du ser hadbeskeder

Charlotte Dalsgaard udgiver podcasten Blandemaskinen.

”Vil du også blive bedre til at blande dig, når du ser eller høre andre gøre noget, der bare ikke er i orden?
Erhvervssociolog, konfliktmægler og ekspert i at skabe gode relationer, Charlotte Dalsgaard, sætter i Blandemaskinen fokus på, hvorfor vi skal blande os, og hvad der sker, hvis vi ikke blander os.
Hvordan vi ved, at der er noget, der ikke er i orden. Altså at der er noget, vi skal blande os i. Hvordan vi reagerer, når vi er vidne til noget, der ikke er i orden, og hvordan vi kan blive bedre til at blande os.”

I to afsnit af Blandemaskinen er jeg på besøg, og taler om hvorfor og hvordan man kan og skal blande sig på sociale medier.