Sådan kan du håndtere konspirationsteoretikere på sociale medier (som virksomhed eller organisation)

 

Kan man kommunikere med konspirationsteoretikere?

Det korte svar er ja. 

Desværre er det ikke ret effektivt. Når man har en stærk overbevisning, som mange konspirationsteoretikere har, så er man meget lidt modtagelig for fakta. Det er der lavet forskning om, og den viser, at jo stærkere overbevisning, jo mindre ønsker man at høre på andre.

Selvom man ikke umiddelbart kan overbevise dem, skal man kommunikere alligevel fordi:

  1. Konspirationsteoretikere kan påvirke de, der læser med. Selvom de mest ekstreme påstande kan få et følgeskab - man kan sige at de smitter. Derfor er det vigtigt at gå ind i debatten på sine egne sider og profiler og ikke lade konspirationsteorier og misinformation stå uimodsagt

  2. I har ansvar for jeres eget feed. Det er ikke godt nok at ignorere det, der er svært at forholde sig til i kommentarsporet. I har ansvar for at håndhæve jeres egne husregler og bruge kræfter på at det digitale rum er et godt sted at være

  3. Jeres stilhed kan påvirke jeres omdømme. Når I ikke svarer, får konspirationsteoretikerne det sidste ord. Og I tager ikke ansvar for det demokratisk rum, som også jeres sider, grupper og profiler er


En af udfordringer ift at kommunikere til og med konspirationsteoretikere er, at man som organisation ikke ønsker dialogen med dem. 

Argumentet kan være, at man ikke gider diskutere gale teorier med alle, der kan finde på en - dvs. at det er spild af tid og at man ikke skal opmuntre konspirationsteoretikerne yderligere ved at give dem plads.

I nogle sager kan konspirationsteoretikerne dog komme til at fylde så meget, at det forstyrrer den generelle kommunikation. Og i nogle tilfælde vil konspirationsteoretikere gå i rette med alle og enhver af ens andre brugere, som ikke mener det samme. Med andre ord, så kan konspirationsteoretikere være meget optaget af at missionere - og så skal man gribe ind, da det kan skabe et utrygt digitalt rum, hvor samtalen konstant bliver afsporet.

I øvrigt, konspirationsteoretikere er noget andet end f.eks. kunder, medlemmer eller borgere, der er sure på jer eller kritiske. De sidstnævnte er sure på jer, og pilen peger på jer. For konspirationsteoretikere er sagen meget større end jer - men I er symbolet på den. Derfor er sagen mellem jer og konspirationsteoretikerne også uløselig - men ikke uhåndterbar.

Få greb om samtalen med fluepapir-taktikken

Et af flere greb man kan bruge for at håndtere store mængder kommentarer fra konspirationsteoretikere på ens kanaler, er at lave et fluepapir-opslag.

Man opretter en post eller tråd af tweets, hvor man inviterer til dialog. Samtidig sætter man et sæt regler for debatten - feks. at man skal afholde sig fra at kalde hinanden øgenavne, argumentere for sine synspunkter og holde sig på egen banehalvdel.

Herefter overvåger man tråden, og svarer på alt. Alle kommentarer, måtte det bare være en ytring som “rend mig i r….”, får et undersøgende og nysgerrigt svar (brug af træk-kommunikation).

Fluepapiret kan to ting.

Det fungerer som et sted, at sende konspirationsteoretikerne hen - så når de stiller spørgsmål eller kommer med påstande andre steder, kan man sende dem hen til fluepapir-posten.

Fluepapiret er også en udmattelsestaktik. Man bruger kræfter på at lade alle vide, at de er blevet hørt, på at stille dem til ansvar for deres påstande, og på at lade dem selv vise hvor ekstremt deres verdensbillede er.

At lave fluepapirstaktikken kræver, at man bruger en masse tid i 2-4 døgn. Men herefter dør debatten typisk ud, og man kan med en vis rimelighed henvise til den samme post i ganske lang tid efter.

I videoen her fortæller jeg lidt mere om fluepapirstaktikken og hvordan den kan udføres.




 
Katrine Thielke