Overblik over sociale medier - fra to vinkler
Hvilke sociale medier findes der - og hvilke sociale medier kan man bruge til hvad?
Det er et af de oftest stillede spørgsmål, når jeg underviser.
Det enkle svar er: Der findes godt og vel en halv million platforme, der kan betegnes som en slags sociale medier - men du kan nøjes med at beskæftige dig med Facebook, LinkedIn, Twitter, Instagram og TikTok, plus evt. Youtube og et par nicheplatforme.
Du kan bruge dem til lige det du vil. Men lær miljøet at kende på platformen først, så du ved hvad du går ind til, og hvilke emner der tales om, samt i hvilket sprog.
Sådan, så behøver du ikke vide mere!
De fleste vil dog gerne have bygget lidt mere på, og sammen med KL har jeg udviklet dette overblik til kommunalbestyrelser, som også kan bruges af virksomheder og organisationer:
(Klik på billedet for at hente som pdf, i et nyt vindue)
Overblikket her er for det første et øjebliksbillede - hvilke sociale medier der er relevante at anvende kan ændres sig hurtigt. F.eks. er både Snapchat og TikTok med, men mon ikke Snapchat snart falder fra, når TikTok breder sig endnu mere til både unge, voksne og ældre.
Overblikket kan også afstedkomme spørgsmålet: Hvad er et socialt medie?
Er Snapchat ikke mest et privat beskedmedie og et Youtube ikke bare en visuel søgemaskine?
For at svare på det spørgsmål kan man gå den faglige vej, eller kigge på brugen af platformene. Hvis brugerne anvender en platform, som var det et socialt medie - er det så ikke netop det?*
En faglig definition af, hvad et socialt medie er, kan kortes ned til:
Det er en tjeneste, med brugergenereret indhold, som brugerne kan interagere med hinanden på (brugere er både personer og organisationer)
Man har en profil, som man kan indrette til at sige noget om, hvem man er,
… og som man bruger til at indgå i et følger/venne-netværk med. Dvs. et socialt medie består af relationer, gensidige eller ikke-gensidige
Der er en strøm, eller en anden form for “forside”, der består af eget, netværkets og evt. sponseret indhold, med det nyeste eller mest “relevante” først
Et socialt medie er åbent, dvs. alle der har lyst til at have en profil kan oprette sig
(og et socialt medie kan ikke være en tvangsplatform, som f.eks. Aula, som man har pligt til at oprette sig på)Et socialt medie har en offentlighed af en vis størrelse, dvs. man kan poste og interagere i et digitalt rum, hvor ikke alle kender hinanden. Dvs. en beskedtjeneste er ikke et socialt medie, fordi der ikke er et offentligt, digitalt rum, som alle kan bede om adgang til
Det betyder altså, at selvom Youtube af de fleste nok bliver brugt som en blanding mellem et opslagsværk med visuelle how-to’s og en rodet streamingtjeneste, så opfylder Youtube faktisk kriterierne for at være et socialt medie.
Men alligevel mangler der noget.
For Facebook er ikke bare Facebook - det kommer an på hvem man er, hvordan man opfatter platformen og hvad man bruger den til. Det kan godt være at stort set alle danskere med internet har en profil på Facebook, men de har meget forskellige opfattelser af hvad platformen er og deres adfærd er meget forskellig.
Det fik mig til at lave denne oversigt, inspireret af meme-formatet How People See Each Other:
Nu er vi naturligvis i den mere humoristiske ende af det faglige spektrum, men måske den kan bruges til at tænke noget nyt om sociale medier med alligevel.
Man skal læse den sådan, at man ud for hver “generation” kan se hvordan de opfatter de forskellige platforme - i min simple, symbolske analyse. F.eks. ser teenagere Facebook som det rene boomer-land, og derfor har jeg placeret et velkendt stockbillede af en glad boomer i den firkant.
Igen - det er min forståelse og gunslinger-agtige analyse af de forskellige generationer og deres forhold til platformene. Der skal MEGET mere til for at have en god målgruppeforståelse.
Og det er egentlig bare der jeg vil hen. Find ud af, hvad de mennesker du vil i digitale samtaler med laver online, hvor de gør det, hvordan de gør det - og om du/I er velkomne i den samtale der allerede er.
Hvis du er både nysgerrig og tålmodig kan du folde sektionerne ud nedenfor og få den grundige gennemgang af, hvorfor jeg har valgt hvert eneste billede i skemaet. Men det er altså også helt ok at at grine af dem, man kan genkende og lade resten være :)
Jeg tænker mere og mere sociale medier som kommunikationsmiljøer. Ligesom det arbejdsmiljø der er på en arbejdsplads, så er det godt at lære jargonen at kende, tjekke dresscoden ud og undersøge om der også er nogle formelle politikker man skal forholde sig til. Derefter kan man så beslutte sig til, om man vil være en rebel eller passe ind.
Så, se overblikket som en start.
Hvis du har lyst til at dele hyggelige madbilleder på Twitter, så giv den gas!
Du kan bruge platformene som du vil.
-
Facebook: Et sted hvor boomere går hen og har en fest. De klikker på alt - så teenagerne poster ikke noget. Tænk nu hvis morfar skrev en kommentar!
LinkedIn: Et sted hvor voksne finder job og fortæller kedelige og bøvede ting om deres arbejde.Twitter: Et crazy sted hvor Trump hærgede, og folk kaster med mudder.
Instagram: Her har jeg valgt et Drake-meme, hvor han gerne vil undgå mere af…. voksne på IG. Tsk tsk.
TikTok: Thanos-handsken, der knipser, symboliserer hastigheden og magien der er på TikTok for teenagere.
Youtube: Det er jo bare sådan en slags tv, med rodsammen fra de sidste 50 år.
-
Facebook: Det er her man får nyheder - fra nyhedssider, venner og familie. De poster, unge voksne klikker (men interagerer ikke).
LinkedIn: En jobportal, hvor man skal hænge sig selv ud professionelt lige om lidt. Gys. Som ung voksen er man overvejende ret privat, så det kan føles grænseoverskridende.
Twitter: Der hvor de gamle voksne skændes, som var de …. nåh nej, ikke engang børn er så nederen.
Instagram: Der hvor man bliver influencer og kan tjene penge (eller shoppe).
TikTok: Underholdning som streaming i meget små bidder.
Youtube: Streaming i lidt større bidder og med kæmpe arkiv. Ligesom DR!
-
Facebook: Der, hvor vi finder ud af, hvor vi skal tage hen med ungerne i weekenden. Samt ekstra, udvidet kalender til alt det sociale vi skal.
LinkedIn: Argh, stress - hvorfor skifter de andre jobs hele tiden?
Twitter: Der hvor folk skriver hurtigere end de taler. Det kan en søvndepriveret hjerne ikke følge med i. De har jo gang i 15 samtaler ad gangen?!
Instagram: Ahhh, zen. Der hvor vi kigger på andres rolige, nice liv og drømmer om at vores var lige sådan. Selvom vi godt ved det hele er glittet løgn. Pyt, bare giv os noget zen!
TikTok: Yay! Familesjov med sketches vi ALLE kan lave sammen. Endeligt et fælles socialt medie!
Youtube: Hvordan er det nu man åbner cisternen? Udlufter radiatoren? Strikker vrang?
-
Facebook: Stedet, der er fuld af mennesker, der ikke kan opføre sig ordentligt! Eller stedet hvor gadens proletariat styrer, hvor alle kan blive sat i gabestokken og der ingen styring er. Føj!
LinkedIn: Et dejligt sted, hvor jeg kan hælde et livs erhvervsvisdom ud til folket. Ananas i egen juice smager jo skønt!
Twitter: Christiansborgs intranet - endelig et sted, hvor man kan tale med andre kloge mennesker. Og lidt kendisser.
Instagram: Pishygligt at nogen gider se hvad jeg får at spise.
TikTok: Er det ikke bare sådan nogle dansevideoer?
Youtube: Det er jo en del af Google, så det er bare en søgemaskine.
-
Facebook: “Sikke en fest vi har haft nu i nat…” Altså, tænk at man kan få kontakt med alle man har mødt i sit liv OG sige alle sin mening, når som helst. Det er dejligt.
LinkedIn: Der, hvor de unge ligger deres CV.
Twitter: Memet er “This is fine” - en hund, der sidder midt i en brand, og ignorerer den. Lidt som ældre på Twitter, der ignorerer at de er ved at vær med til at brænde Twitterdialogen af.
Instagram: Skønt med alle de dejlige billeder fra hele Danmark.
TikTok: Jeg troede det hed Snapchat?
Youtube: Det er en slags videoarkiv på world wide web!
*En gammel online joke er, at så snart folk bruger en platform til dating, så ER det et socialt medie, uanset hvad. Så, når folk har mødt deres udkårne på Wordfeud, så må det være socialt.